og udtalte den nu klassiske replik: “Jeg tror, jeg glemte den i mine andre bukser.”
Beslutningen der ændrede alt
I det øjeblik ændrede noget sig indeni hende. Valentina greb sine ting, rejste sig og forlod restauranten. Uden at spise aftensmad. Uden at se sig tilbage.
Renzo, overrasket, spurgte hende, hvor hun skulle hen. Hun svarede blot: “Jeg vil ikke blive ved med at betale for dig og dine børn.” Og hun gik.
Argumentet efter
Telefonen ringede kort efter. Renzo var rasende. Han beskyldte hende for at være egoistisk og for at lade ham og hans børn være uden aftensmad. Valentina forblev rolig og gentog sin holdning: det var ikke fair, at hun altid skulle dække disse udgifter. Han insisterede på, at det var en simpel forglemmelse, at hun manglede empati for børnene – som han i sidste ende havde taget med for at spise en sandwich i bilen.
Hvad andre synes
