gik hjem fra biblioteket, da vi så hende.
En gravid kvinde, måske otte måneder langs, der står under et bus husly med intet andet end en tynd cardigan. Hendes arme blev indpakket omkring hendes mave, og hun ryste.
Leo stoppede. Han kiggede på hende. Så kiggede han på mig.
”Mor, hun bliver kold,” sagde han.
Før jeg kunne svare, trak han af sin rygsæk, åbnede sin røde paraply og gik hen til hende.
”Her,” sagde han og holdt det ud. “Du kan have min.”
Kvinden kiggede ned på ham. Hendes
