gang i flere uger, at hun tog min hånd.
Billedet hænger stadig i vores gang.
Ikke fordi Anna har brug for at blive mindet om, hvad hun kunne have været.
Men fordi det minder mig om, hvem hun allerede er.
Og næste gang der kommer et klassetræf?
Så vil jeg ikke være grunden til, at hun bliver hjemme.
Jeg vil stå ved døren og være den første til at fortælle hende:
“Gå bare, Anna.
Du har mere at være stolt af, end du nogensinde har forstået.
